Sukuma Museum

Bujora Cultural Centre – Kisesa, Mwanza, Tanzania.

Kursus i Sukumaland 2017

Nu har du chancen for at opleve sukumakulturen helt tæt på. Bujora Cultural Centre, Wanacesilia og Utamaduni Dance Troupe inviterer til Warsha 2017. Warsha betyder kursus-workshop på swahili og henvender sig til alle, som er interesserede i at lære om Sukumalands kultur, sang, dans og trommespil.

10648331_10152640622314764_310857321937456123_o

Bujora Cultural Centre ligger ved Victoriasøen i det vestlige Tanzania, hvor sukumafolket bor. Danseselskabet WanaCesilia og Utamaduni Dance Troupe fra Danmark har samarbejdet i mere end 35 år, og vi inviterer nu til kursus i charmerende rammer, hvor du kan få Afrika under huden og opleve den unikke og levende sukumakultur på tæt hold.

Processed with VSCOcam with c1 preset

Programmet for de to uger indeholder:

  • Workshops i dans og trommer, bålhygge og sukumasang
  • Indlogering med alt inklusive på Bujora Cultural Centre
  • Landsbyture med overnatning, optrædener og workshops
  • Swahili-undervisning og rundtur på Sukuma-museet
  • Vandretur og besøg hos dansegrupperne omkring Bujora
  • Sangdyst med berømte sangmagere

Derudover vil der være mulighed for at deltage i sukuma-madlavning, trommebygning, sukuma-gudstjeneste og bytur til storbyen Mwanza.

Program for Warsha 2017

Dag 1: Ankomst. Alle gæster hentes i Mwanza lufthavn og indlogeres i Bujoras gæstehytter

Dag 2: Basic swahili for de, som er inter- esserede, introduktion til stedet, rundtur på Bujoras Sukumamuseum og velkomstfest for alle gæster

Dag 3: Workshop i dans, sang og tromme- spil med WanaCesilia Dance Troup

Dag 4, 5, 6: Udflugt til landsby med to overnatninger. Lokale dansegrupper afhold- er workshops. Afslutning med afrodisco på Bujora

Dag 7: Hviledag

Dag 8: Workshop i sang, dans og tromme- spil med WanaCesilia på Bujora

Dag 9, 10: Udflugt med én overnatning. Workshops med dansegrupper i landsbyen.

Dag 11: Besøg hos lokale dansegrupper og Wigasha-sangkonkurrence på Bujora mellem to berømte sangmagere

Dag 12: Dansedag med fællesdans og afskedsfest

Dag 13: Hjemrejse. Gæsterne køres til Mwanza lufthavn

Priser:
18 år og op: 4.000,- kr.
14 – 17 år: 2.500,- kr.
7 – 13 år: 1.500,- kr.
3 – 6 år: 500,- kr.
0 – 3 år: Gratis

*Prisen inkluderer kost, logi og al transport i Sukumaland i forbindelse med Warsha.

Der vil blive holdt info-møder både i på utamadunilejren, i århus og i kbh. Vi glæder os til endnu en fantastisk warsha 🙂

Mvh.
Bujora Cultural Centre,Wanacesilia & Utamaduni Dance Troupe

For mere info, skriv til os på spoergwarsha@sukumamuseum.org

eller tjek vores facebook-side