I december 2018 / januar 2019 er det planen at afholde næste Warsha-kursus.
Læs flere detaljer her på siderne senere. Kontakt os: spoergwaresha@sukumamuseum.org
Foromtale af Warsha Januar 2017:
Kurset blev afholdt med stor succes. (Læs beretningen på engelsk her)
Nu har du chancen for at opleve sukumakulturen helt tæt på. Bujora Cultural Centre, Wanacesilia og Utamaduni Dance Troupe inviterer til Warsha 2017. Warsha betyder kursus-workshop på swahili og henvender sig til alle, som er interesserede i at lære om Sukumalands kultur, sang, dans og trommespil.
Bujora Cultural Centre ligger ved Victoriasøen i det vestlige Tanzania, hvor sukumafolket bor. Danseselskabet WanaCesilia og Utamaduni Dance Troupe fra Danmark har samarbejdet i mere end 35 år, og vi inviterer nu til kursus i charmerende rammer, hvor du kan få Afrika under huden og opleve den unikke og levende sukumakultur på tæt hold.
Programmet for de to uger indeholder:
- Workshops i dans og trommer, bålhygge og sukumasang
- Indlogering med alt inklusive på Bujora Cultural Centre
- Landsbyture med overnatning, optrædener og workshops
- Swahili-undervisning og rundtur på Sukuma-museet
- Vandretur og besøg hos dansegrupperne omkring Bujora
- Sangdyst med berømte sangmagere
Derudover vil der være mulighed for at deltage i sukuma-madlavning, trommebygning, sukuma-gudstjeneste og bytur til storbyen Mwanza.
Program for Warsha 2017
Dag 1: Ankomst. Alle gæster hentes i Mwanza lufthavn og indlogeres i Bujoras gæstehytter
Dag 2: Basic swahili for de, som er inter- esserede, introduktion til stedet, rundtur på Bujoras Sukumamuseum og velkomstfest for alle gæster
Dag 3: Workshop i dans, sang og tromme- spil med WanaCesilia Dance Troup
Dag 4, 5, 6: Udflugt til landsby med to overnatninger. Lokale dansegrupper afhold- er workshops. Afslutning med afrodisco på Bujora
Dag 7: Hviledag
Dag 8: Workshop i sang, dans og tromme- spil med WanaCesilia på Bujora
Dag 9, 10: Udflugt med én overnatning. Workshops med dansegrupper i landsbyen.
Dag 11: Besøg hos lokale dansegrupper og Wigasha-sangkonkurrence på Bujora mellem to berømte sangmagere
Dag 12: Dansedag med fællesdans og afskedsfest
Dag 13: Hjemrejse. Gæsterne køres til Mwanza lufthavn
Priser:
18 år og op: 4.000,- kr.
14 – 17 år: 2.500,- kr.
7 – 13 år: 1.500,- kr.
3 – 6 år: 500,- kr.
0 – 3 år: Gratis
*Prisen inkluderer kost, logi og al transport i Sukumaland i forbindelse med Warsha.
Der vil blive holdt info-møder både i på utamadunilejren, i århus og i kbh. Vi glæder os til endnu en fantastisk warsha 🙂
Mvh.
Bujora Cultural Centre,Wanacesilia & Utamaduni Dance Troupe
For mere info, skriv til os på spoergwarsha@sukumamuseum.org
eller tjek vores facebook-side